Kamelionen

I am still alive... I am starting school in 2 months. I am single, like really single, for the first time in my life. I am going to Roskilde Festival for the first time. I now have the best made dreads ever. I am working on a big project with two good friends. I am still alive.. If anyone should be wondering why my last journal was more than a year old :P I am just an idiot with all this CSS-crap and skins and whatever.. Gives me a headache. But I'm fine.. Just.. On new and uncertain grounds I guess.

Nu nærmer vi os snart det nye år. Vi nærmer os en tid hvor alle frygtelige ting er et helt år siden. Og med dette, udråber jeg min sørgeperiode for slut. Sorg slipper jeg nok aldrig for, men har ladet mig overskylde af det det sidste år og kan godt se det ik nytter at lade det fortsætte... Så derfor sættes der mål der skal nås. 1. Vil træene/svømme/være aktiv mindst 2 gange om ugen. Så kroppen der nu er 25kg større end for 1 år siden, bliver det smukkeste den kan. 2. Vil starte på en uddannelse enten SOM fotograf eller noget der har fobindelse.

Jeg har ingen andre steder at skrive dette.. Jeg håber du ved hvor ondt det gør at leve uden dig. Jeg håber du fryder dig over min smerte. Håber du griner i dit skæg over de tårer jeg stadig fælder for dig. Håber du ler over rygtet om min nye sygdom. For ellers kan jeg ingen nytte se i det.. Du løftede mig op og gjorde mig hel.. Lo du da du knuste det sidste bånd? frydede du dig over din nye harme for mig? føltes det godt at slå mig ned til ingenting?.. Det håber jeg. For ellers ser jeg ingen nytte i det.. Jeg håber du er lykkelig, et sted lige uden for mit synsfelt. Jeg